Når indgrebet er overstået, gives en smertestillende injektion, samt en injektion med Antisedan, som modvirker bedøvelsen. Herved sker opvågningen hurtigt, og katten er så kort tid som muligt i den ubehagelige fase, hvor den føler sig svimmel og ude af stand til at styre sine bevægelser. Blodtryk og puls og hermed kropstemperatur kommer derfor også hurtig på normalt niveau igen.
Der kan være årsager til at vælge en anden type bedøvelse. F.eks. kan vi anvende den samme, som er beskrevet under hundebedøvelse med propofol og inhalationsanæstesi. Det gør vi især ved meget langvarige indgreb, og meget ofte ved tandbehandlinger.
Killinger bedøver vi helst først, når de er ca. 2 kg store, medmindre det drejer sig om noget akut. Det er væsentligt mere risikabelt at bedøve små killinger, da de har sværere ved at tåle at faste, de mister mere kontrollen over deres egen legemstemperatur, deres bodtryk bliver ustabilt, og de skal meget gerne indtage føde meget hurtigt efter opvågning, hvilket ofte betyder en mindre behagelig tvangsfodring.
Ilderbedøvelse
Ildere (eller fritter) bedøves ligesom katte. Medicinen afmåles ligeledes efter deres vægt og almentilstand.
Bedøvelse af kaniner, marsvin, og andre gnavere
Kaniner bedøves efterhånden oftest med præmedicinering og inhalation ligesom hunde. Så har de en bedre og hurtigere opvågning.
Af og til er bedøvelsen magen til kattebedøvelse, idet det er de samme stoffer, der anvendes, dvs Ketalar og Dexdomitor. Dosis er dog væsentlig forskellig fra den dosis, der anvendes til katte. Alle gnavere vejes, og dosis er nøje afmålt efter vægten.
For kaniner og gnavere gælder, at de ikke skal fastes inden bedøvelsen. De kaster ikke op. Desuden er det risikabelt at sætte deres fordøjelse i stå ved faste, da de har processer i deres store tyktarmssystem, som helst skal fungere hele tiden.
De afkøles let, så vi er særdeles opmærksomme på dette forhold, og lader dem ligge med varmepude under narkosen og opvågningen.
Fugle og krybdyr er vi sjældent udsat for at skulle bedøve, idet de sjældent har lidelser, der kræver kirurgiske indgreb. Skulle det være nødvendigt, afpasses bedøvelsen nøje efter dyreart , vægt mv., eller vi henviser til andre, der har speciale i disse dyr.
Blodprøve før bedøvelsen
Hvis din hund eller kat skal bedøves, vil vi tilbyde at undersøge en blodprøve og evt. også en urinprøve før narkosen.
Hvis hunden eller katten er frisk og kvik, og midt i livet, altså hverken særligt ung eller gammel, så kan du sagtens vælge at sige, du ikke ønsker disse undersøgelser.
Er hunden eller katten derimod lidt op i alderen, er det en god ide at få foretaget prøverne, uanset hvordan almentilstanden er.
Er der symptomer som f.eks. øget drikkelyst, vægttab, træthed, ændret appetit eller andet unormalt, så vil vi fra klinikkens side stærkt anbefale, at vi får under søgt en blodprøve inden narkosen.
Hvorfor skal det gøres?
Der kan være mange grunde til, at dyret skal bedøves. Af og til er det uopsætteligt, og bedøvelsen skal ske uanset, hvad en blodprøve viser. Andre gange kan man vælge at udsætte operationen eller tandbehandlingen, hvis blodprøven viser, der er noget i vejen, som vi kan rette op på.
Vi vil med blodprøven dels kunne vurdere, om narkose indebærer øget risiko, og om vi skal træffe særlige foranstaltninger (f.eks. give væske i drop under bedøvelsen, eller vælge en anden bedøvelsesmetode end først planlagt).
En narkose betyder altid, at der er nogle bedøvelsesmidler, der skal ind i kroppen. Disse stoffer skal nedbrydes og udskilles. Her er lever og nyrer involveret. Derfor er det vigtigt at vide, om lever og nyrer fungerer godt. Det vi kalder ”profil før narkose” indeholder derfor altid test af leverfunktion, nyrefunktion, og så måler vi også blodsukkeret.
Vort mål er, at dyr, der skal i narkose, klarer det så godt som muligt. Vi bedøver så skånsomt, vi kan, og ønsker, dyrene vågner op så hurtigt og så roligt som muligt.