Vaccination af hund, kat, kanin, ilder

Hunde

Hvalpen vaccineres bedst 3 gange, nemlig når den er ca. 8 uger, 12 uger og 16 uger. Det anbefales af de internationale guidelines for vaccination. Det er først efter, at hvalpen er 16 uger gammel, at antistoffer fra moderen ikke influerer på hvalpens evne til selv at danne antistoffer som respons på vaccinationen.  Herefter skal den vaccineres igen med "hele pakken" ved 8-10 mdr alderen. Herefter er det årligt mod kennelhoste og rottesyge (leptospirose), og hvert 3. år mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirus. Kennelhostevaccinen beskytter ikke 100 % effektivt da der er mange smittestoffer som kan give kennelhoste, men lidt som ved Covid 19 vaccinerne, så ser vi ofte at vaccinerede hunde har et meget mildt forløb, hvis de overhovedet udvikler symptomer. 

Den ene kennelhostevaccine, der findes, skal ikke stikkes ind under huden, men dryppes i næsen. Den beskytter både mod kennelhoste forårsaget af Bordetella, en anden luftvejsinfektion. Den anvender vi ikke rutinemæssigt, da de fleste hunde ikke bryder sig om at få noget i næsen, og derfor bliver utrygge ved at komme hos os. Nogle kenneler har dog krav om næsevaccinen, hvorfor den fortsat kan fås på klinikken. Hvis du ønsker næsevaccinen til din hund, kan du informere om det ved tidsbestilling, eller når konsultationen starter. 

​

​

Katte​

For kattes vedkommende vaccinerer vi rutinemæssigt mod kattesyge og katteinfluenza.

​Kun i særlige situationer vaccinerer vi mod chlamydia eller leukæmi. 

Katte, som har adgang til udendørslivet, bør vaccineres årligt, af hensyn til risiko for at blive smittet med katteinfluenza. Indekatte skal man huske at lade vaccinere i tide, hvis de skal i pension, med i sommerhus eller på anden måde ud. Hvis katten aldrig kommer udenfor en dør, er risikoen for at blive smittet mindre, og mange vælger at nøjes med at vaccinere med længere intervaller, 2 eller 3 år. Vi har dog i nogle få tilfælde set katteinfluenza hos indekatte, hvilket viser, at man kan godt være uheldig at slæbe smitte med sig hjem. Virus kan godt overleve en vis tid på fodtøj, hænder eller tøj.

Katteinfluenza rammer mest killinger, og symptomerne er varierende. Der kan ses feber, og mange savler og vil ikke spise eller drikke ret meget, fordi de har generende sår på tungen. Hos nogle ses i stedet ømhed på forbenene, ved de led, der svarer til håndleddet, og samtidig feber. Desuden er der en del, der får diarre, når de har katteinfluenza.

Killinger kan vaccineres tidligt. Det normale program er, med de vacciner vi bruger, 2 vaccinationer med en måneds mellemrum, og første gang ved 8 ugers alderen.

Kaniner​

​

Der findes to meget alvorlige sygdomme, som kan ramme kaniner.

Den ene er Myxomatose (kaninpest), og den anden er VHD/RHD (kaningulsot, eller Viral Rabbit Haemmorrhage disease.

Kaniner, der bor inde, og aldrig komme nogen steder uden for hjemmet, har meget lille risiko for at blive smittet, mens kaniner, som har adgang til haver og løbegårde, eller kommer på udstilling eller andre aktiviteter, er mere udsat. Smitten overføres dels ved direkte kontakt med andre kaniner, men også via stikkende insekter, eller fra mennesker, som har været i kontakt med andre kaniner.

Du kan evt læse mere her: Fødevarestyrelsens hjemmeside.

​

Sygdommene rammer både vilde og tamme kaniner.

​

Den gode nyhed er, at det er muligt at vaccinere mod sygdommene. Fødevarestyrelsen registrerer, om der er udbrud af sygdommene. Smittetrykket varierer.

Kaniner kan vaccineres fra 5 ugers alderen, og det anbefales at vaccinere årligt.

Prisen for sundhedseftersyn + vaccine er 846 kr

​

I øvrigt kan du beskytte din kanin ved at undgå sammenblanding af kaniner, især om efteråret, hvor smitten er højest. Du bør vaske hænder grundigt, hvis du har haft kontakt med andre kaniner. Undgå at bruge børster eller seler, der har tilhørt andre kaniner.