Find os på Facebook facebook_30x30

Laboratoriearbejde

​Mange typer af laboratoriefunktionerne udfører vi selv på Fasanvejens Dyreklinik. Vi har et veludstyret laboratorie, hvor vi kan undersøge diverse former for urinprøver, blodprøver, vævsprøver, afføringsprøver og andet. 


Hvis der bliver udtaget blodprøver, afføringsprøver eller urinprøver, som vi selv kan undersøge, sparer vi tid på undersøgelsen, og ofte er det afgørende, at man hurtigt kan komme i gang med behandlingen, så det kan være en stor fordel, at vi kan klare undersøgelsen nu og her på klinikken.

Vi råder over helt moderne maskiner til  blodundersøgelser, og som det nyeste også maskiner til undersøgelser af urinprøver, hvilket giver en mere omfattende og mere sikker vurdering af urinprøven. Alle værdierne går direkte ind i dyrets journal, så vi kan vise dem på skærmen i konsultationslokalet.

​Et godt mikroskop dækker behovet for undersøgelser af afføring, blodudstrygninger, fin-nålsbiopsier og celleaftryk. Se fx. vores indlæg om hjerte-/lungeorm.

Det er både dyrlægerne og veterinærsygeplejerskerne, der udfører laboratorieundersøgelserne. Arbejdet i sig selv giver en stor tilfredsstillelse ved, at vi får lavet en bedre undersøgelse af dyrene, og det giver dyrene større chancer for helbredelse.

Der er naturligvis mange undersøgelser, vi får lavet på de store laboratorier enten i Danmark eller i udlandet. Somme tider fordi det er billigere, men ofte fordi det kræver særligt maskineri, som vi ikke råder over. Det kan også være fordi specialuddannede histopatologer skal se på biopsier eller knuder vi har bortopereret.

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik ApS

CVR: 40619127

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00

Mail: kontakt@fasanvejensdyreklinik.dk

Ring hvis det haster!​

​Ring ved tidsbestilling

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Maps