Kremerings takst er afhængig af størrelse, for kat typisk 156,25 kr. og for hund mellem kr. 188,- og kr. 538,- Urnekremering er en mulighed, som koster en hel del ekstra.
Tandbehandling koster inklusive narkosen mellem kr. 2300,-kr og kr. 5.000,-kr (måske mere) afhængig af, om der er mange tænder, der skal trækkes ud, saves over for at komme ud, opereres ud, og om der er tale om reparation af tandkødet, om det er omfattende belægninger, der skal fjernes eller om der er andre komplikationer. Vi er oftest nødt til at tage tandrøntgenbilleder for at få et indtryk af især røddernes tilstand, men også for at se, om tænderne er beskadigede. Hvert billede koster ca. 176,75 kr. Ofte tager vil billeder af alle tænder og deres rødder. Så er der rabat, for det koster ca. 750,- kr.
Vi aftaler som oftest, at dyrets ejer bliver ringet op, hvis behandlingen bliver mere omfattende end først antaget. Det er umuligt at være sikker på, hvordan især kindtænderne har det, ved blot at kigge ind i munden på en vågen hund eller kat. Derfor er det umuligt at lave et nøjagtigt prisoverslag.
Ofte er det ældre dyr, der er tale om, og så anbefaler vi at få undersøgt en blodprøve for at se, hvordan lever og nyrer har det. Denne blodprøve koster 489 kr incl. udtagelse. Der kan også blive tale om antibiotikabehandling og smertestillende medicin efter behandling.