facebook_30x30

​Fagligt - diverse emner

Dyreklinik med et bredt udvalg af behandlingsmuligheder

​Det er et bredt udvalg af behandlingsmuligheder og undersøgelser, Fasanvejens Dyreklinik kan tilbyde dit kæledyr. Ved at træde ind i vores venteværelse og konsultationsrum får du ikke indtryk af, hvad der sker "ude bagved". Her er en kort beskrivelse ​af nogle af tilbuddene. ​Vi har 500 m2 at boltre os på.

Vi er i besiddelse af meget moderne udstyr, som er nødvendigt og kan hjælpe os ​i arbejdet med at stille den korrekte diagnose. Eksempelvis har vi en ultralydsscanner, som ​kan give en anden slags billeder end røntgen. 

Ofte benytter vi scanneren til at diagnosticere drægtighed tidligt i forløbet hos katte og hunde.

Man kan her se fostrene bevæge sig, hjertet slå ​med videre. Eller til at vurdere fostertilstanden, ​når fødslen ikke er sket til forventet tid. Man kan ​så vurdere, om det er tid at foretage kejsersnit, ​eller om man skal have lidt mere tålmodighed.

Vi tager ofte røntgenbilleder, og vi er blandt andet certificeret til at optage billeder på en måde, der er bedre til at vurdere hundenes hofter i en tidlig alder. Det hedder Penn-Hip metoden. Og selvfølgelig tager vi også DKK billeder af hofter og albuer.

Vi er en dyreklinik, der gør meget ud af tandbehandlinger, hvor vi bruger vores tand-unit. Tænder renses under bedøvelse med ultralyd ​og poleres efter, så overfladen bliver helt glat. ​Vi har digitalt tandrøntgen, så vi kan sikre os ved ​et røntgenbillede, hvordan rødderne har det, ​og om det for eksempel er nødvendigt at fjerne roden fra en knækket tand. 

Desuden bruger vi den bedste form for narkose til hunde (den samme, man ofte bruger til mennesker). Både hunde, katte og andre kæledyr bliver vejet, og der bliver lyttet til hjerte og lunger, inden de bliver bedøvet. De moderne bedøvelsesmetoder betyder, at dyrene hurtigt er friske efter bedøvelsen. 

Har vi foretaget noget med dem, som kan være smertevoldende, eller har de af andre årsager smerter, får de smertebehandling inden, de vågner op.

Vi laver mange laboratorieundersøgelser selv, så man i høj grad får svar med det samme på diverse blod- og urinundersøgelser. Øvrige undersøgelser foretages på eksterne laboratorier, hvor der kan være nogle dages ventetid på svar.

​Det kræver meget uddannelse at kunne anvende alle disse hjælpemidler. Både dyrlæger og veterinærsygeplejersker er flere gange årligt på kursus for at følge med i den sidste nye viden.

Der er også meget af vores arbejde, som ikke kræver særligt meget udstyr. Mange konsultationer drejer sig i høj grad om sundhedsundersøgelser, hvor det er de mere almindelige remedier, vi bruger

​​

Vi har certificering i behandling af kræft hos kæledyr, og vi har også mulighed for mere avancerede undersøgelser af og behandling af øjenlidelser.

Der kommer mange langhårskatte til pelspleje på klinikken. Hvis en perser en gang for alle er blevet uvenner med børste og kam, er det ofte nødvendigt at klippe den. Det er et stort arbejde, som i høj grad bestrides af veterinærsygeplejerskerne.

De fleste af vores patienter er hunde og katte. ​Men de senere år er der kommet flere og flere andre mindre kæledyr til behandling. Marsvin og kaniner har en højere status i familierne, end vi ​så for nogle år siden.

​​

Køb foder til dit kæledyr i vores dyreklinik

Klinikken foder af høj kvalitet til dyrene. Der er perioder i dyrenes liv, hvor det er mere væsentligt end ellers, at der fodres med noget, som er målrettet og godt sammensat. Der er dyr med sygdomme, der gør, at de må fodres med særlig diætfoder. 

Herudover sælger vi også almindeligt foder, ​hvor vi kan stå inde for kvaliteten. Men det er ikke kun foder, der forhandles på klinikken. Også en del medicin, plejemidler og legetøj er i sortimentet.

​​​​

​Kontakt os og bestil tid hos vores dyrlæge

Ring til os på telefon 36 16 27 00 eller skriv til vores e-mail fasanne@hotmail.com, hvis du ønsker at bestille en tid hos vores dyrlæger. Det er sikrest ​at ringe, hvis det er noget, der skal gå hurtigt.​

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00

Mail: fasanne@hotmail.com

Ring hvis det haster!​

​Ring ved tidsbestilling

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Maps