Hunde kan have indvoldsorm. Som hvalpe er det oftest spoleorm, der driller, og derudover er der en del hunde, der oplever at have bændelorm.
Især i hovedstadsområdet, men også i en del andre områder på Sjælland, ses temmelig mange hunde med hjerteorm eller lungeorm. De er endnu ikke så almindelige i Jylland eller på Fyn eller de øvrige danske øer. Det er ikke den samme type hjerteorm, som findes i USA. Derfor er smittekilder, mellemværter og behandlinger heller ikke ens. For ca. 7 år siden begyndte disse orm at sprede sig hastigt. Det er blevet undersøgt, hvor mange af de ræve, som findes eller aflives, der har hjerte- eller lungeorm, og det har vist sig at være op mod 75 %. Derfor er der basis for smitte via rævene, men fordi der nu er temmeligt mange hunde, der er smittet, er en del af disse hunde er raske smittebærere. Det vil sige, at de endnu ikke har symptomer, men de går rundt med ormene i sig og vil derfor kunne smitte andre.
Hvordan smitter det?
Både hjerte- og lungeorm optages gennem munden, når hunden er ude og snuse rundt. Hunden vil slikke på det. der lugter spændende, og det er ofte steder, der lugter af andre hundes (eller ræves) afføring. Måske får den så nogle af de meget små snegle i sig, som er den værste smittekilde. Snegle og andre smådyr omsætter jo afføring, der ligger på jorden, så det "forsvinder". De er derfor mellemvært for ormene. Når hunden har fået disse mellemværter i sig, vil ormeanlæggene finde vej til lungevævet og her undergå en modning. De voksne orm bliver i lungerne, hvis det er lungeorm, det drejer sig om. Hjerteorm finder vej til de store blodkar og hjertet.
Hvordan skader de hunden, og hvilke symptomer er der?
Hvad er symptomerne?
Hvis der kun er ganske få, opdages de ikke, og larvestadier udskilles med afføringen, uden at nogen aner uråd. Hvis der er mange, vil der være en del hosten og fnysen. "Omvendt nysen" er noget mange hunde oplever en gang imellem, men bliver det hyppigere end man synes, det plejer at forekomme, må man være på vagt.
Hunden vil måske virke lidt doven (hvilket ofte overses især om vinteren og især for en lidt ældre hund). Der kan være tale om næseblod eller andre uforklarlige blødninger. Hjerteorm sidder i hjertet og/eller de store blodkar og kan give et dårligt kredsløb, samt en nedsat evne for blodet til at koagulere. Somme tider ses dette ved hævelser f.eks af et ben, eller på siden af kroppen, eller i hovedet. I værste fald kan opleves akut hjertestop.
Hvordan stilles diagnosen?
Måske får man en mistanke på grund af et eller flere af ovenstående symptomer, eller også kan man blive urolig over at høre, at andre hunde i nabolaget har fået stillet diagnosen.
Hvordan undersøges der for det?
Hvis man som hundeejer gerne vil have det undersøgt uden en egentlig konsultation, kan man komme hen på klinikken med afføringsprøver, som vi kan undersøge i vort laboratorium.
Der skal bruges afføring fra tre på hinanden følgende dage. Afføringen må ikke have ligget på jorden. Det optimale er at tage med posen omkring det øverste af afføringen til undersøgelsen, så man undgår jordtilblanding, og så kan man tage en anden pose og samle resten op.
Vi skal bruge en mængde, der svarer til mindst en teskefuld afføring fra hver dag, men gerne mere.
Man behøver ikke komme hen med prøverne hver for sig. Det vil være udmærket at samle sammen, så vi får alle tre prøver ind på én gang. Men de to første poser må opbevares lidt svalt. Ligger de for varmt, dør og opløses ormelarverne, som vi skulle finde, og vi får måske et falsk negativt resultat.
Prøverne må heller ikke opbevares, hvor de kan få frost. Har man et udhus, carport eller et andet sted udenfor, hvor prøverne ikke ligger i solen, kan det være det mest velegnede.
En (gammel?) køletaske kan beskytte både mod varme og mod kulde.
Vi vil helst ikke have prøverne indleveret om fredagen, da undersøgelsen tager et døgn, og vi forsøger at holde fri om lørdagen. Man kan få svaret telefonisk allerede næste eftermiddag mellem kl 14.00 og kl 16.00.