Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Nyt fra klinikken

Fodring af syge dyr

Vi har tidligere anbefalet at fodre syge dyr med a/d eller Convalescens.

Nu er der lanceret et produkt fra Specific, som hedder Recovery Plus Support

Det er beregnet til hvalpe og killinger. Hermed er der sørget for deres særlige behov for mineraler og vitaminer. Væksten går hurtigt hos de meget unge dyr, og vi er glade for, de ikke kommer til at mangle disse vigtige ting i sygdoms- eller rekonvalescensperioden. Ring og forhør dig om prisen. Den ligger meget tæt på de andre produkter til syge dyr.

Valby Kulturdage

Den 3. og 4. september 2011 deltog klinikken i de aktiviteter, der fandt sted i forbindelse med Valby Kulturdage. Sammen med kolleger fra Dyrehospitalet i København havde vi en stand på Valby Langgade, hvor vi satte fokus på dyrenes tænder, men i øvrigt stod for skud med alle mulige spørgsmål fra dem, der besøgte os. 

De følgende år har vi haft en stand på Valby Langgade og fået en fin snak med folk, som stoppede op og fik foderprøver eller deltog i vores konkurrencer. Hundene har fået godbidder og klap. Kun vejret har sat en begrænsning på aktiviteterne.

Af hensyn til vejret og ændrede vilkår havde vi i 2015 et nyt koncept: 

Kulturdag i klinikken 2015.

Der har været konkurrencer: Gæt en hunderace, og Gæt en katterace. Børn har kunnet tegne og vinde en præmie, og så havde vi den dag 20% rabat på vores salgsvarer, naturligvis ikke medicin og receptpligtige ting. Det var en super hyggelig dag, så det koncept gentager vi måske til næste år.

Vedrørende kræftbehandling

Der indledtes fra 1. september 2009 et samarbejde med Dyrehospitalet i København. Al kemoterapi vil blive henvist til Fasanvejens Dyreklinik. Der er kun 7 steder i Danmark, man kan få udført kemoterapi på dyr, og Fasanvejens Dyreklinik er et af stederne.

Det er ikke behandlinger, der udføres på mange dyr, men vi er glade for samarbejdet. Se mere under afsnittet Kræftbehandling.


Vedrørende nødstedte dyr

Ser du et nødstedt dyr, f.eks en herreløs kat der ser syg ud, eller en fugl der er påkørt, så kan du ringe til 1812, og Dyrenes Beskyttelse tager sig herrefter af sagen. De sørger også for at ringe til Falck, hvis dyret skal indfanges og transporteres. Du skal ikke gøre andet end at ringe og fortælle om situationen. Dette er et nyt, godt tiltag fra Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Vedrørende Laser

Vi har siden efteråret 2013 arbejdet  med laser, som vi efterhånden har introduceret i behandling af diverse lidelser.

Laserstråler øger ophelingen af diverse sår, incl. operationssår. Vi vil tilbyde (for 100,- ekstra) at laserbehandle større operationssår, betændte sår i huden, eller sår i mundhulen efter tandkirurgi. Vi kan tilbyde behandling for gigtsmerter i led, hvor det ikke er muligt at operere. Her kan laser supplere behandlingen med smertestillende medicin, så hunden eller katten kan have længere tid med god livskvalitet.​

I skrivende stund (april 2016) kan vi kun sige, at vi har haft rigtigt mange gode resultater. Hunde med akut hold i nakken eller ryggen har reageret fint på behandling. Typisk tre dage i træk, og så ca hver 2. dag til vi har givet 10 behandlinger. Prisen for det er ca 1200 kr. Andre behandlinger der har været gode resultater med drejer sig om fistler i analregionen, ømheder i albuer, furunkler mellem tæerne (dog blandet succes), og fremme af sårheling efter operationer.

Valby kulturdag 2011​

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's