Hvordan foregår behandlingen?
Efter operationer kan laseren benyttes i direkte tilknytning til operationen, når denne er overstået, og inden patienten vågner.
Øvrige behandlinger foregår ved at en dyrlæge eller en veterinærsygeplejerske holder instrumentet imod eller tæt på det område, der skal behandles i få minutter. Der opstår en behagelig varme, og det er det eneste, dyrene mærker. Ved behandling af betændte sår og lign. gives laser typisk 3 dage i træk. Ved kroniske lidelser startes med 3 dage, og herefter måske hver 2. eller hver 3. dag, måske sjældnere, aftalt individuelt på baggrund af hvad det er, der ønskes behandlet.
Behandlingen varer kun få minutter. Varmen i vævet kan føles i ½ - 1 døgn, og effekten varer længere endnu.