Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Kræft hos hunde og katte

​Hidtil har vi udelukkende behandlet kræft ved at fjerne knuder kirurgisk, eller også har vi valgt at lade knuderne være, og lade dyrene leve med dem, så længe livskvaliteten er god nok. Nu har vi fået mulighed for at hjælpe kirurgien med medicin. Det giver dog nogle udfordringer, for:

Cancer hos hunde - hjælp ved kemoterapi​

Det er spørgsmål, man ofte bliver stillet, hvis man begynder at foreslå kemoterapi ved kræft hos hunde og katte.

Men det er ikke synd for dem, for det passer vi godt på, det ikke bliver. Dyrene må ikke få kvalme, kaste op, tabe sig eller miste pelsen. Begynder der under en behandling at komme bivirkninger, reduceres dosis, eller behandlingen stoppes. Det vil også sige, at der er mange slags kræft, der ikke kan behandles medicinsk, men sådan er vilkårene. Heldigvis er der kræftformer hos hunde og katte, der svarer på en behandling, hvor bivirkninger kan reduceres til et minimum eller helt holdes væk.

Og ja, det hjælper ofte, for vi forsøger kun at behandle i de situationer, hvor det er en type kræft, vi har gode chancer for at få en effekt på, og både ejer og patient skal være "egnet" og motiveret.

Anne Sørensen har gennemført en langvarig, certificerende efteruddannelse inden for kræftbehandling af hund og kat, for at få viden nok til at kunne udvælge de patienter og de behandlingsmuligheder, der vil have gode muligheder for et succesfuldt udfald.

Det betyder, at kemoterapi er en behandling, vi kan tilbyde på Fasanvejens Dyreklinik i tilslutning til kirurgi, eller evt. som eneste behandling af kræft hos hunde.

Et eksempel:

Pedro, en ung hund, fik konstateret lymfekræften leukæmi.

Som hos børn og unge er der en chance for at overleve, hvis der behandles med kemoterapi, ellers er der ingen chance.

Pedros ejere ville rigtigt gerne prøve, om hunden kunne reddes, Det føltes forkert og uretfærdigt, hvis den skulle dø så ung af den sygdom.

Behandlingen vil udstrække sig over 12 uger, med intravenøs behandling en gang om ugen.

Pedro er en tryg hund, som hurtigt blev bekendt med rytmen i behandlingerne, og de medfølgende godbidder!!

Hans tilstand bedredes langsomt, men sikkert, og han endte med at være helbredt. I skrivende stund er der gået så lang tid efter sidste behandling, at vi er sikre på, det holder. Han tabte noget pels under behandlingen, men den er vokset flot ud igen.

Pedro vil nu kunne leve sit forhåbentligt lange, dejlige hundeliv uden at se mere til kræften.

 

​Som et andet eksempel kan nævnes, at vi har behandlet en hund mod en speciel slags hudlymfekræft med god effekt, og en hund indført fra Grækenland med en speciel form for kræft i skeden. Begge hunde ser ud til at blive helt helbredt.

Vi ønsker at helbrede kræft hos hund

Det er dog ikke normen, at man kan helbrede kræft hos hunde, men derimod er det ofte målet at udsætte symptomerne, så hunden eller katten får forlænget livet med god livskvalitet. Ved lymfekræft ses det ofte, at når behandlingen påbegyndes, så kvikker hunden eller katten op, og man får derfor bekræftet, at den faktisk var syg. Hvor længe, der skal behandles, eller hvor længe, sygdommen kan holdes i skak, er meget individuelt, og skal undervejs hele tiden vurderes, så man ikke går for langt. Vi har haft en del hunde i behandling for lymfekræft. Denne type kræft betyder, at lymfeknuderne er hævede, og ofte får vi først hunden i behandling, når den er blevet sløj, og lymfeknuderne er meget store. Men behandlingen hjælper hurtigt, og vi får efter behandlingen en god lang periode uden sygdomssymptomer. Det kan diskuteres, om perioden er lang nok, set i relation til udgiften, men det er en helt individuel vurdering.

Denne rottweiler er glad for belønning efter behandlingen!

Når vi skal undersøge og behandle for kræftformer, hvor kirurgi ikke er nok, så inkluderer det en del besøg, hvor der skal tages blodprøver, nålebiopsier af knuder, og indgift af medicin i løbet af en periode på op til et par timer.

Indgift af kemoterapi kan inkludere intravenøs indgift, som kan tage nogen tid. Det kan også bestå i, at en hund eller kat skal have tabletter eller kapsler, som skal gives på klinikken, fordi al kemoterapi skal håndteres med omhu og med baggrund i viden om medicinen. Der bliver vejledt grundigt i, hvordan man som ejer skal omgås hunden eller katten hjemme, og evt. håndtering af efterladenskaber.

Prismæssigt kan man altid få et overslag over, hvad man indlader sig på. Man kan altid afbryde en behandling. Der kan være mange årsager til at afbryde, både økonomiske årsager, eller fordi man mister troen på, at det vil hjælpe, el. andet.

Vil du vide mere om udviklingen i Danmark,

se evt. på www.hundkatcancer.dk

Der er også oplysninger at hente på www.vetcancer.dk

Med tilladelse er her gengivet nogle situationer fra klinikken, hvor behandlingen er i gang

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's