Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Scanning

Hvorfor scanner vi?

Med ultralydscanning kan man få en slags billeder af organer, som det ikke er muligt at få på andre måder, f.eks med røntgen.

Billederne dannes konstant, som på en videofilm. Derfor ser vi udover facon og størrelse også på bevægelser. Dette er meget vigtigt i forbindelse med scanning af fostre, hvor vi kan se, om de er i live. På røntgenbilleder kan vi ikke se, om hjertet slår eller der er bevægelser.

Desuden kan vi ved at bevæge proben frem og tilbage danne et billede i flere dimensioner, så vi f.eks. kan se på en nyre i flere lag og forfra og bagfra.

På Fasanvejens Dyreklinik benytter vi mest scanneren til drægtighedsdiagnostik, til at scanne nyrer, blære og andre bughuleorganer. Vi kombinerer ofte røntgen og ultralyd, for at få en total billeddiagnostik at stille diagnoser ud fra.

Vi scanner ikke for "alt muligt". Det kræver uddannelse og rutine at scanne, så det ikke bare er "sne på skærmen".

Hjertescanning henvises derfor ofte til kolleger med særlig erfaring. Men der er hos perserkatte konstateret en arvelig nyrelidelse, som kaldes Polycystisk Kidney Disease, PKD. Denne lidelse er vi certificeret til at scanne for og udskrive attester på, så man kan få sin fremtidige avlskat undersøgt og forhåbentlig frikendt for PKD. Undersøgelsen foretages nu ikke så hyppigt mere, idet man kan undersøge for PKD med en gentest.

Drægtighed kan vi konstatere for kattes vedkommende allerede på ca 15. dag efter parring, og hos hunde på ca 22. dag.​

Hvordan virker scanneren?

Kort fortalt er det lydbølger, der bliver sendt fra proben ned igennem vævet. De forskellige strukturer sender lydbølgen tilbage som fra et spejl, men de gør det forskelligt, og når refleksionen registreres forskelligt, kan dette omsættes til et billede på skærmen, som vi kan se på. Lydbølger går meget fint igennem væske, og derfor er væskefyldte strukturer sorte på skærmen. Fosterblærer med fostervæske, urinblære m.v. er f.eks. sorte. Luft standser lydbølgerne, så luftansamlinger i tarmene vil se hvide ud.

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's