Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Røntgen

​Ved røntgenfotografering fås et billede af det indre i kroppen. Ved at indstille røntgenapparatet på høj kilovolt og lav miliampære/sekund kan man fremhæve bløddelene, dvs tarme, lunger, hjerte m.v., og sløre knoglerne, eller man kan omvendt få skarpe billeder af knoglevævet ved at sænke kilovolt og hæve miliampære/sekund. Ved at indgive kontraststoffer kan man få nogle detaljer frem, som man ellers ikke ville kunne se. Vi kan indgive kontrast i mave-tarmkanalen, i blæren, og i nyrerne. På vores klinik har vi valgt ikke at foretage rygmarvskontrastundersøgelser, fordi det hører sammen med operationer for lidelser i rygmarvskanalen såsom discusprolaps, og det foretages ikke på Fasanvejens Dyreklinik, men henvises. Vi tager dog ofte rygbilleder, idet mange discusprolaps, spondyloser eller andre forkerte tilstande kan konstateres på røntgenbillederne, og vi kan dermed få forklaringen på, hvorfor der er ømheder i ryggen.

Med digitalt røntgen kan vi gøre billedet lysere eller mørkere, vi kan forstærke kontraster, og vi kan zoome ind på særligt interessante områder.

Når vi røntgenfotograferer, er det vigtigt, at dyret er roligt. Billederne skal være af god kvalitet, for ofte stiller vi nogle alvorlige diagnoser på baggrund af billederne. Men ligger dyret ikke stille, kan billedet alligevel blive for dårligt. Ofte skal et billede tages i en bestemt vinkel for at få en særlig detalje frem. Derfor må vi meget ofte bedøve eller berolige de dyr, vi skal røntgenfotografere. Af denne grund tager det ofte lidt tid, og man må som ejer acceptere at efterlade sit kæledyr hos os nogen tid for at få foretaget fotograferingen.

En fordel ved bedøvelse eller sedation er, at dyrene ikke husker det som en ubehagelig oplevelse, udover selve det at blive efterladt hos os nogle timer.

Kontrastvæske indgives, og der tages røntgenbilleder med nogle timers interval for at følge, hvordan det passerer de forskellige tarmafsnit.

​Som eksempler på hvilke typer røntgenundersøgelser, vi foretagerpå Fasanvejens Dyreklinik, kan nævnes:

  • Halthedsundersøgelser
  • Hofteledsfotograferinger, herunder HD optagelser til DKK
  • Hofteledsundersøgelser ved hjælp af PennHip metoden
  • Undersøgelser af tilskadekomne dyr for at se efter brud eller andre skader
  • Mave-tarmbilleder for at vurdere, om der er fremmedlegemer, større vævsforandringer, tarmslyng, cancer eller andet
  • Lungebilleder for at se efter bronchitis, metastaser eller andet
  • Hjertebilleder
  • Tandbilleder for at se efter røddernes tilstand, position mv
  • Kontroloptagelser under og efter knogleoperationer
  • Optagelser i forbindelse med guldkupunktur

Røntgenstråler i overdosis er skadelige, og vi har årligt kontrol af apparaturet for at sikre, det til stadighed fungerer sikkert og korrekt.


For at beskytte os mod sekundære stråler bærer vi blyforklæder, blyhandsker og blyhalskrave. Der er bly i døren og væggene. Vi bærer hver især på os et røntgendosimeter, som hver 3. måned indsendes til strålehygiejnisk institut for måling af, om vi har været udsat for stråling. Disse målinger har heldigvis altid vist, at der ikke var grund til bekymring, for værdien er 0.

Røntgen​

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's