Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Rævens Bændelorm

​​Skal din hund behandles mod Rævens Bændelorm?

​Behandling anbefales til hunde, der har været i midt- og Sønderjylland. Også jagthunde og andre hunde, som spiser mus eller andre gnavere, kan være i risikogruppen. Hunde, som ikke er efter mus og lignende, og kun færdes i hovedstadsområdet, er i meget ringe risiko for at være smittede. Se længere nede i teksten under "hvordan behandles...."

Hvad er det for en orm?

​10. juli 2013 kl. 10:56

En ud af fem ræve har en frygtet dværgbændelorm, som kan smitte mennesker og føre til kræftlignende ændringer i leveren. Det er resultatet af en ny dansk undersøgelse.

Undersøgelsen er foretaget på ræve fra Midt- og Sønderjylland, og det er foreløbig kun her, parasitten er påvist.

​Dværgbændelormene er kun få millimeter, så hverken ormene selv eller deres æg kan ses i dit kæledyrs afføring. (Foto: DTU Veterinærinstituttet).

I en undersøgelse af ræve fra Sønderjylland, viste det sig, at 6 ud af 31 ræve havde dværgbændelormen, Echinococcus multilocularis, der kan smitte mennesker og bosætte sig i leveren. Undersøgelsen blev foretaget af DTU Veterinærinstituttet.

Rævene blev fundet omkring Højer i Sønderjylland, og den ene af dem havde intet mindre end 1527 bændelorm, hvilket er et enormt antal i forhold til tidligere tilfælde, hvor man tidligere har registreret mellem 2 og 27 bændelorm i de enkelte ræve.

»Det nye fund med hele 1527 orm i en ræv understreger, at dværgbændelormen har etableret sig i området, og at der er risiko for spredning til resten at landet,” siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet, i en pressemeddelelse.

Kan give kræftlignende symptomer hos mennesker

Bændelormen kan smitte mennesker, hvor den bor i leveren, og medfører den kræftlignende forandringer, der er svære at behandle, skriver DTU i en pressemeddelelse.

Smitten kommer igennem afføring, og selvom man måske ikke er i nærkontakt med ræve, bør man alligevel passe på, advarer Heidi L. Enemark:

Rævens bændelorm er en meget lille bændelorm, sammenlignet med den bændelorm, vi har haft hos hunde i Danmark i århundreder. Du kan ikke på samme måde se den ved at opdage de riskornlignende små led i hundens afføring. Der skal foretages en afføringsundersøgelse hos dyrlægen for at diagnosticere den. Hos hunden opfører den sig som en bændelorm: den bor i tarmen, irriterer her og stjæler den gode næring fra maden. Hunden bliver derfor i det lange løb tynd, og kedelig i pelsen. Tarmen kan blive så irriteret, at den bløder, og det kan udvikle sig til en temmelig alvorlig sygdom for hunden.

Er den farlig for din hund?

Bændelorm er ikke livsfarlige for din hund, men kan dog forårsage alvorlig sygdom, hvis man ikke opdager dem og får foretaget en behandling.

Er den farlig for mennesker?

Det er her, årsagen er til, at myndighederne går ind i problemet. Det er en zoonose, dvs en sygdom, som kan smitte fra dyr til mennesker. Den sædvanlige bændelorm holder sig til hunde, men rævens bændelorm kan smitte til mennesker. Det katastrofale heri er, at den ikke kan udvikle sig i mennesker. Den bliver aldrig voksen og ligger i tarmen. Den udvikler sig kun til umodne cyster. Disse ligger i leveren, og her kan man ikke udrydde dem. Et smittet menneske må derfor gå rundt med sin cystiske lever ubehandlet, og det kan være meget alvorligt, endog livstruende.

Mennesker kan smittes gennem kontakt med afføring fra smittede hovedværter f.eks. ræve og hunde. Du kan læse mere om infektion hos mennesker med rævens dværgbændelorm på Statens Serum Instituts hjemmeside: EPI-NYT uge 19 - 2012

Hvordan behandles eller forebygges det?

En ormekur med et middel, der hedder praziquantel kan slå ormene ihjel hos hunden. Normalt må dyrlæger ikke udlevere medicin til dyr, uden at have set dyret indenfor det seneste år/have kendskab til dyret, men i denne situation må vi gerne udlevere ormekur uden konsultation, hvis der er begrundet mistanke om infektion eller risiko herfor.

Vi råder dog til at få foretaget en afføringsundersøgelse, hvis det drejer sig om byhunde, som kun kommer i parkerne og ikke fanger / spiser mus.

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:

  • At hunde, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge.

  • At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.

Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:

  • At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.

Medicin kan udleveres klinikken ved skranken. Der skal være begrundet formodning om, at hunden kan være i risikogruppen.

Du kan læse mere påvisningerne af rævens dværgbændelorm på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside:

​Vi følger udviklingen og vil orientere om eventuelle ændringer i anbefalingerne.

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's