Fasanvejens Dyreklinik

Mail: fasanne@hotmail.com Tlf: 36 16 27 00

Besøg os på Facebook

Øremider

​Killinger har ofte øremider. Det er mindre hyppigt hundehvalpe, der har disse parasitter. Øremider ses meget sjældent hos voksne hunde og katte.

Nogle killinger og hvalpe klør sig meget i ørerne. Andre lever med det tilsyneladende uden at være synderligt generet af det. Hos disse opdages miderne ved sundhedseftersyn, eller i forbindelse med, at killingen eller hvalpen kommer til klinikken i forbindelse med vaccination, kastration eller sterilisation. Mistanke om midernes tilstedeværelse får vi, når ørerne ser snavsede ud.

Miderne er meget små og kan ikke ses med det blotte øje. På klinikken bruger vi et otoskop at kigge i ørerne med, og her kan vi se miderne som små lyse prikker, som bevæger sig, når otoskopets lys og varme rammer dem.

Øremider skal helst udryddes så hurtigt som muligt. De vil ved længere tids tilstedeværelse i øregangen irritere og forårsage kronisk overproduktion af ørevoks, og hermed kronisk snavsede ører, med risiko for vækst af svamp i øregangen. I gamle dage troede man, de kunne kravle ind i hjernen, men så galt er det nok meget sjældent gået...

Øremider udryddes idag lettere end for ganske få år siden. Der er udviklet nogel dråber, man drypper i nakken på dyret, og dette middel trænger så ind i huden og påvirker miderne igennem hudens lymfesystem. Miderne vil herefter stille og roligt dø, og ørerne vil have chance for at blive raske igen.

Andre årsager end mider kan forårsage snavsede ører, så hvis du er i tvivl, bør du få din hund eller kat undersøgt, så det kan blive fastslået, hvad årsagen er til problemerne.​

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00​

Mail: fasanne@hotmail.com

men haster det, så ring

er det tidsbestilling: ring til os i stedet for at maile

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Map's