Fasanvejens Dyreklinik

Tlf: 36 16 27 00

Mail: fasanne@hotmail.com

​Besøg os på Facebook facebook_30x30

Coronavirus - hvor slemt er det, og hvad kan vi gøre

Virusinfektion med calici- eller coronavirus er oftest ufaligt...

- Se pjece

Felin coronavirus FeCV, er udbredt over hele verden og er til stede i de fleste multikatte hjem. Hos katteejere med flere katte og hos opdrættere angives, at det er mellem 60 og 80 %, der huser coronavirus. Viruset opformeres i tarmvæggens celler. FeCV kan ikke smitte til mennesker.

Hos enkelte katte kan FeCV mutere i tarmvæggens immunceller (makrofager) og blive til FIP virus. FIV/FeLV virus kan minde om HIV hos mennesker, men coronavirus agerer anderledes.

Test:

Det kan godt lade sig gøre at teste sine katte for, om de huser coronavirus, enten med en blodprøve eller med fæcesprøver. Resultatet fra afføringsundersøgelser er dog en smule usikkert, da virus udskilles ujævnt, altså ikke med hver portion afføring.

Men hvorfor teste? Man risikerer altid at få coronavirus ind i hjemmet, enten ved parring, anskaffelse af en ny kat, udstillinger o.m.a. Hvis man tester sine katte negative, altså uden tegn på coronavirus, kan man selvfølgelig isolere dem fuldstændigt, så kan man evt holde dem fri. Dette anses for ret umuligt i forbindelse med opdræt.

Smitte:

Coronavirus er et tarmvirus. Hos de fleste katte er der ingen symptomer. Kroppens immunsystem bekæmper det hurtigt. Symptomer ses hyppigst hos unge katte / killinger. De kan have en mild diarre, der som oftest er selvbegrænsende. Det er bedst at få diarreen til at gå over hurtigst muligt for at begrænse symptomerne og smittespredning. Dvs diæt, probiotika (Zoolac og Canikur) og i slemme tilfælde kan antibiotika hjælpe til at begrænse bakterieangreb i den irriterede og forstyrrede tarm. Det er de samme principper som ved andre diarrer, der f.eks. kan skyldes foderskift eller calicivirus (influenzavirus)

Smitten sker oralt, altså gennem munden. Katte vasker sig, også bagi, og har der været tynd afføring, sidder der ofte lidt afføring i pelsen. De får også virus på poterne i kattebakken.

Derfor kan man som ejer begrænse smitten ved hyppige rensninger af kattebakkerne, og man kan rense kattenes pels bagi, hvis man kan se rester af afføring her.

Hvis man kun har haft een kat, og den har haft udskillelse af coronavirus (evt med FIP til følge) kan man rense hjemmet grundigt, dvs bakker, mad- og vandskåle, og gulve, med desinfektionsmidler. Så venter man ca 6 uger, og så er det rimelig trygt at få en ny kat ind i hjemmet. Man har i hvert fald så gjort, hvad man kan. Man kan så ikke vide, om den eller de nye katte har coronavirus med sig, med mindre man tester dem. Men da coronavirus for langt de flestes vedkommende er meget uskyldigt, er det ikke relevant at teste. Man kan alligevel ikke vide, om viruset muterer til FIP virus. Hvis man skal afvise alle corona-positive katte, kan det blive svært at finde den kat, man gerne vil have, hvis man da har ønsker vedrørende køn, farve osv. da op mod 80% eller mere har coronavirus antistoffer.

FIP:

FeCV kan mutere og blive til FIP (Felin Infektiøs Peritonitis) Ordet peritonitis betyder bughindebetændelse. Navnet er lidt misvisende, da sygdommen angriber meget andet, men det stammer fra ”gamle dage” da sygdommen først blev diagnosticeret.

Hos de fleste katte vil coronavirus i tarmcellerne bliver optaget i tarmvæggens immunceller, makrofagerne. Her kan man ved et almindeligt godt immunforsvar se, at kattene kan afvise og bekæmpe viruset, og de bliver ikke syge, eller få en let diarre. Hos de få uheldige individer kan immunforsvaret ikke klare det, og virus bliver opformeret i flere og flere makrofager, og efterhånden kommer symptomerne. Hvis der i et kuld killinger er nogle der bliver syge og får FIP , og andre ikke bliver syge, skyldes det forskelle i deres immunsystem. Immunforsvaret er noget, der nedarves. Ved et defekt immunsystem overskrider virus det, der hedder blod-hjernebarrieren, som ellers beskytter kroppens vigtige dele som blodkarrene og hjernen mod at blive angrebet af diverse sygdomme.

Man har på UC Davis forsket grundigt og meget i FIP, bl.a. ved hjælp af svaberprøver fra Danmark. I starten var håbet at finde en vaccine. Da det var umuligt, tænkte man at kunne se i generne, om en given kats immunsystem var genetisk konstrueret, så den kunne eller ikke kunne udvikle FIP. Men da genet for dette ligger så mange steder, og oven i købet forskellige steder hos forskellige racer, er det desværre ikke muligt. Immunsystemet er arveligt, så det giver derimod god mening at undgå fortsat avl på katte, som har givet killinger, der har udviklet FIP. Det kan være svært at afgøre, om det kommer fra farkat eller morkat. Ved tvivlstilfælde kan man som forholdsregel fremover i det mindste undgå parring med de samme katte.

FIP symptomer:

Der udvikles enten våd FIP eller tør FIP. Det menes, at når det bliver til tør FIP, så skyldes det, at kroppens immunsystem får indkapslet sygdommen forskellige steder i kroppen, så der ligger små klumper af indkapslet virus rundt omkring.

Sygdommen udvikles hyppigst inden 2 års alderen, ofte i forbindelse med en stressfaktor, men også af og til hos gamle katte, hvor immunforsvaret er blevet dårligt.

Våd FIP: sløvhed, vægttab, evt ændret farve (gullig) i øjne og slimhinder, stor hævet bug.

Tør FIP: sløvhed, vægttab, alskens symptomer afhængig af, hvor de små processer er, så det kan ligne hjernetumor, nyresvigt, diskusprolaps, og meget mere.

Diagnosen kan være ganske svær at stille. Hvis der trækkes væske ud fra bughulen, og den er klæbrig som æggehvide og gul, så er der ikke meget tvivl om diagnosen. Med tør FIP skal man sidestille symptomerne med en blodprøve, hvor en række parametre kan bekræfte mistanken. Det er ofte erfaret, at mens man venter på blodprøvesvaret, bliver katten mere syg, trods al iværksat behandling med binyrebarkhormoner, antibiotika mv.

FIP er dødelig. Symptomerne kan evt forsinkes.

​Behandling?: man har på UC Davis fundet en behandling, som hos enkelte individer med FIP, som ikke er alt for fremskreden, kan holde sygdommen i skak, uvist hvor længe. Medicinen er endnu ikke frigivet, men det undersøges fortsat, hvor godt den virker. De har dog så gode resultater, at flg. sætning er at finde i en offentligt tilgængelig artikel:

”GS-441524 was shown to be a safe and effective treatment for FIP. The optimum dosage was found to be 4.0 mg/kg SC q24h for at least 12 weeks.”

Vi har lange udsigter endnu i Danmark før denne medicin er godkendt og kan købes, men vi håber det bedste, når vi nu ikke kan regne med at slippe helt af med sygdommen via avlsarbejdet.

Coronavirus må vi leve med, og håndtere det fornuftigt.

https://ccah.vetmed.ucdavis.edu/cats/resources/feline-infectious-peritonitis-clinical-trials

Ref.: Stanley L. Marks, in August's Consultations in Feline Internal Medicine, Volume 7, 2016 Feline Enteric Coronavirus

https://www.vet.cornell.edu/departments-centers-and-institutes/cornell-feline-health-center/health-information/feline-health-topics/feline-infectious-peritonitis

https://www.petmd.com/cat/conditions/infectious-parasitic/c_ct_feline_infectious_peritonitis

http://www.healthcommunities.com/feline-infectious-peritonitis/overview.shtml

https://link.springer.com/chapter/10.1007/3-540-26765-4_1

HVEM ER VI?

Fasanvejens Dyreklinik

CVR: 69971717

KONTAKT OS

Telefon: 36 16 27 00

Mail: fasanne@hotmail.com

Ring hvis det haster!​

​Ring ved tidsbestilling

FIND VEJ

​Søndre Fasanvej 93, 2500 Valby

Find os med Google Maps