Aflivning af dit kæledyr

Vi ved det godt alle sammen: når man har et kæledyr, kommer der også en dag, hvor man skal af med det, og ofte ender det med, man må tage beslutningen og få dyret aflivet. Mange mennesker er meget bekymrede over, hvordan det foregår, og det bliver derfor beskrevet her:

Hunde:

Først gives en bedøvende injektion i låret. Det er med medicin, som ikke svier. Herefter venter vi på virkningen, før vi giver næste sprøjte.

Hvis det er en meget stille, meget syg hund, giver vi ikke 100% altid bedøvelsesmidler først, men kan give aflivningsvæsken (som blot er et meget stærkt bedøvelsesmiddel i overdosis) direkte i blodåren, og så indtræder døden i løbet af meget få øjeblikke.
Men er det en hund, som endnu er rimeligt frisk, giver vi som nævnt en sløvende indsprøjtning, og venter med at give aflivningsvæsken, til det har virket, og hunden er ligeglad med, at den får en injektion ind i blodåren i forbenet.
Så lytter vi på brystkassen for at konstatere, om hjertet er holdt op med at slå. Der vil ofte være nogle refleksbevægelser, typisk i retning af, at benene strækkes ud, og et par kraftige vejrtrækninger. Disse reflekser kommer på et tidspunkt, hvor hunden forlængst har mistet bevidstheden og derfor intet registrerer.

Efter aflivningen er der enkelte, der tager hunden med hjem til begravelse i haven, men der er også mulighed for, at vi kan sørge for at bortskaffe hunden.

I så fald bliver den kremeret på et kæledyrskrematorium, og asken blandes med andre dyrs aske, før den bortskaffes.

Man kan også få sin hunds aske i en urne. Det koster en del ekstra, fordi hunden så skal kremeres helt separat.

I forbindelse med urnekremering er der mulighed for at få noget af asken puttet i smykker, feks øreringe, halskæder oma. Se www.adakrem.dk

Katte:

Også for katte gælder, at vi som oftest giver en bedøvende / beroligende injektion, inden vi giver aflivningsvæsken. Katte har let ved at kaste op, og bedøvelsesmidler giver altid lidt kvalme, så desværre ser vi hyppigt opkastning i forbindelse med aflivningen. Det er dog ikke fremmed for katten at kaste op, og ikke smertevoldende. Når katten sover, kan vi give aflivningsmidlet ind i en blodåre, eller evt ind i leverregionen, hvor det hurtigt transporteres til hjertet. Katten vil ofte strække kroppen, og lave nogle refleksvejrtrækninger, og man kan tit se pelsen stritte på halen og hen ad ryggen. På det tidspunkt er katten forlængst død, og mærker intet af det.

Kaniner og marsvin:

Som hos hunde og katte giver vi (næsten altid) vi en injektion med almindeligt bedøvelsesmiddel først, og venter på virkning, før vi giver næste injektion. Vi oplever dog af og til dyr som er så sløje, at de får aflivningsinjektionen straks.

Fugle og meget små gnavere får en injektion med aflivningsvæsken ind i bugen, og falder i søvn efter få minutter. Dosis er så stor, at de ikke vågner igen.

Urnen kan se sådan her ud, men kan også fås glaseret, i farver og med skrift. Fås både til hunde og katte.

Man kan købe en karton"kiste" til katte eller små hunde for 75,-kr

Og en mindre udgave til gnavere, fugle, små katte/killinger mv. for 50,-kr