I så fald bliver den kremeret på et kæledyrskrematorium, og asken blandes med andre dyrs aske, før den bortskaffes.
Man kan også få sin hunds aske i en urne. Det koster en del ekstra, fordi hunden så skal kremeres helt separat.
I forbindelse med urnekremering er der mulighed for at få noget af asken puttet i smykker, feks øreringe, halskæder oma. Se www.adakrem.dk
Katte:
Også for katte gælder, at vi som oftest giver en bedøvende / beroligende injektion, inden vi giver aflivningsvæsken. Katte har let ved at kaste op, og bedøvelsesmidler giver altid lidt kvalme, så desværre ser vi hyppigt opkastning i forbindelse med aflivningen. Det er dog ikke fremmed for katten at kaste op, og ikke smertevoldende. Når katten sover, kan vi give aflivningsmidlet ind i en blodåre, eller evt ind i leverregionen, hvor det hurtigt transporteres til hjertet. Katten vil ofte strække kroppen, og lave nogle refleksvejrtrækninger, og man kan tit se pelsen stritte på halen og hen ad ryggen. På det tidspunkt er katten forlængst død, og mærker intet af det.
Kaniner og marsvin:
Som hos hunde og katte giver vi (næsten altid) vi en injektion med almindeligt bedøvelsesmiddel først, og venter på virkning, før vi giver næste injektion. Vi oplever dog af og til dyr som er så sløje, at de får aflivningsinjektionen straks.
Fugle og meget små gnavere får en injektion med aflivningsvæsken ind i bugen, og falder i søvn efter få minutter. Dosis er så stor, at de ikke vågner igen.