Forkælelse kan være at bruge mere tid på at lege med hunden og gå flere og længere ture.
For kattes vedkommende er der det problem, at der er gavebånd at lege med! De kan være blanke og snoede, og usædvanligt interessante at fange.
Hvis katten begynder at lege med gavebåndet, får et stykke af det i munden, og synker det, hvorefter den fortsætter indtil båndet er "væk", så kan det fungere som et skarpt rynkebånd i tarmsystemet, med alvorlige skader af tarmvæggen til følge.
Desuden er der en del eksempler på, at katte har slugt en nød, f.eks. en pistacienød. Disse kan ofte ikke komme hele vejen igennem, og må opereres ud.
Hold derfor godt øje, og forkæl katten ved at lege ekstra med den, og er det med et gavebånd, så slut af med at smide det ud.
Julen skal helst være en glædelig tid for både dyr og mennesker. Behandling, med eller uden operation, koster desuden ekstra i helligdagene.