Nytårsangst
Er din hund nervøs for nytårsfyrværkeri?
Der er hjælp at hente.
Totalt angste hunde:
Her skal bruges op til flere hjælpemidler. Bedst er det at starte op tidligt (gerne sidst på sommeren) med at forsøge at vænne hunden til lydene ved hjælp af en lyd-cd. Desuden kan man starte allerede før december måned med at sætte en D.A.P. duftdispenser (beroligende duft) i stikkontakten hjemme, og man kan begynde med milde angstdæmpende midler i god tid før nytårsaften.
Selve nytårsaften tilråder vi at starte fra morgenstunden med et angstdæmpende middel, som hedder Hexalid. Dosis udregnes efter hundens vægt. Man skal give medicinen flere gange i løbet af dagen, da den udskilles forholdsvis hurtigt. Hen på dagen suppleres med plegicil, som oven i den angsdæmpende medicin også giver en afslapning af kroppen. Gives meget plegicil, "sejler" hunden rundt eller lægger sig ned. Det er lidt forskelligt fra hund til hund, hvor meget, der skal til, for at have den ønskede effekt.
Det kan evt være en ide at prøve medicinen af inden selve nytårsaften, en dag, man har tid til at observere hundens reaktioner.
Lettere nervøse hunde:
Hvis det drejer sig om, at hunden er urolig, når der fyres fyrværkeri af, og den har lidt svært ved at håndtere situationen og falde til ro igen, er det tilrådeligt at give den angstdæmpende medicin, men ikke plegicil. Her gives udelukkende hexalid, eller også det nyere produkt Zylkene. Sidstnævnte har god effekt på mange, og det er et protein, som tilsyneladende ingen bivirkninger har. Man har mest effekt af Zylkene ved at starte med at give det nogle dage inden nytårsaften.
Vi vil gerne give råd og vejledning om, hvad netop din hund bedst kan hjælpes med, og vi forhandler alle produkterne, så du ikke behøver at gå på apoteket efterfølgende.
Og hvad med katte?
Katte har allermest brug for, at man sørger for, der er nogle gode gemmesteder. Lad evt en skabslåge stå åben ind til noget af dit tøj, så den kan gemme sig i noget trygt.
Desuden kan man jo trække gardinet for, lade lyset være tændt, og lade fjernsynet stå og flimre med svag lyd på.
Det kunne måske endda forhindre et indbrud.....
Tilbud: køb en DAP dispenser, og få en gratis lyd cd (værdi 75,-kr)
Rigtig Godt Nytår ønskes af os alle på Fasanvejens Dyreklinik