|
Der er ændringer i de retningslinjer, der gives for vaccination af hund og kat.
Vi har i mange år anbefalet at lade dyrene vaccinere en gang årligt. Vi baserer vores anbefalinger på producenterne retningslinjer, idet de får vaccinerne godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Hunde
For hundes vedkommende er vaccinerne nu blevet godkendt til 2 eller til 3 år.
Vi bruger vacciner, der beskytter mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirus, kennelhoste og leptospirose. Kennelhostevaccinen beskytter ikke så effektivt, og jo sjældnere, man vaccinerer, jo større er risikoen for at få sygdommen. Kennelhoste er dog sjældent særlig farlig. Den kan være stærkt generende både for hund og ejer, og ofte behandlingskrævende.
Den nye kennelhostevaccine, som ikke skal stikkes ind under huden, men dryppes i næsen, er baseret på de seneste virusstammer. Den kan et par dage give en let irritation i næsen på hunden, men giver til gengæld en god beskyttelse.
Mange hundeejere ønsker fortsat en årlig vaccination mod kennelhoste, og det skader ikke hunden, med mindre, den har et immunforsvarsproblem.
Vi anbefaler et årligt sundhedseftersyn, og så kan vi her fra år til år diskutere, hvilke vaccinationer, der er relevante.
Katte
For kattes vedkommende vaccinerer vi mod kattesyge og katteinfluenza. Kun i særlige situationer vaccinerer vi mod chlamydia eller leukæmi. Katte, som har adgang til udendørslivet, bør vaccineres årligt, af hensyn til risiko for at blive smittet med katteinfluenza. Indekatte skal man huske at lade vaccinere i tide, hvis de skal i pension, med i sommerhus eller på anden måde ud. Hvis katten aldrig kommer udenfor en dør, er risikoen for at blive smittet mindre, og mange vælger at nøjes med at vaccinere med længere intervaller, 2 eller 3 år. Vi har dog i nogle tilfælde set katteinfluenza hos indekatte, hvilket viser, at man kan godt være uheldig at slæbe smitte med sig hjem. Virus kan godt overleve en vis tid på fodtøj, hænder eller tøj.
Katteinfluenza rammer mest killinger, og symptomerne er varierende. Der kan ses feber, og mange savler og vil ikke spise eller drikke ret meget, fordi de har grimme sår på tungen. Hos nogle ses i stedet ømhed på forbenene, ved de led, der svarer til håndleddet, og samtidig feber. Desuden er der en del, der får diarre, når de har katteinfluenza.
Killinger kan vaccineres tidligt. Det normale program er med den vaccine, vi bruger, 2 vaccinationer med en måneds mellemrum, og første gang ved 8 ugers alderen. Man kan godt give vaccinen allerede ved 6 ugers alderen, men så skal der gives 3 vaccinationer i alt for at få en god immunitet. Der vaccineres igen et år efter sidste killingevaccine, og fremover er det efter behov og aftale.
Et årligt eftersyn er i øvrigt altid tilrådeligt.
|
|
|
