Narkose - Fasanvejens Dyreklinik

Narkose

Bedøvelse

At bedøve andre menneskers kæledyr anser vi for et stort ansvar. Hunde og katte, som vi skal bedøve, vil vi gerne modtage på klinikken fra morgenen i fastet tilstand. De skal helst ikke have spist noget inden for de seneste 8 timer. De må gerne have drukket vand.

For marsvin og kaniner gælder dette dog ikke. De skal ikke fastes.

Hundebedøvelse:

Der er forskellige metoder, som vi vælger under hensyntagen til dyrets alder og helbredstilstand, samt indgrebets omfang.

Hunden vejes, så medicinen kan gives efter vægt, og der lyttes til hjerte og lunger.

Oftest startes med en beroligende injektion, som vi kalder "præ". Denne består af medicin, som sløver kroppen (plegicil), medicin som er smertestillende (metadon) og medicin som forhindrer overproduktion af savl og slim i luftvejene (atropin). Vi kan vælge at undlade en eller to af komponenterne, hvis vi mener, det er det bedste.

Når denne forbedøvelse virker, fortsættes med en injektion med bedøvelsesmiddel ind i en vene i et forben. Hunden er som regel lidt sløv og derfor ikke bange for håndteringen. Denne bedøvelse er med et stof, der hedder propofol, og som er meget kortvirkende. Man kan blive ved at injicere mere, efterhånden som det nedbrydes. Det er oftest den bedøvelse, vi bruger ved tandbehandlinger. Man kan også koble inhalationsnarkosen på nu, så bedøvelsen fortsættes med Isofluran, som indåndes.

Når vi har injiceret propofol, og hunden sover, lægger vi en tubus i luftrøret, så vi er sikre på, der er passage for luften. Til denne tubus kobles ilt og isofluran i passende koncentration og blanding.

Narkosen overvåges dels ved, at vi hele tiden holder øje med selve hunden, men der er også koblet et udstyr på, som måler ilttrykket, blodtrykket, viser et EKG, og angiver vejrtrækningsfrekvensen. Dette apparat røber tidligt i forløbet, om noget ved narkosen ikke er helt, som vi gerne vil have det, og så kan vi ændre på nogle parametre.

Når vi er færdige med indgrebet, giver vi smertestillende medicin, og så slukker vi for isofluranen og lader hunden ligge og indånde ilttilblandet luft, indtil der er reflekser. Så viser den, at den ikke kan lide at have tubus i halsen længere, og vi slukker for det hele og tager tubus ud.

Hunden lægges nu et sted, hvor der er god ventilation til opvågning.

Vores erfaring er, at hundene er meget friske ganske få timer efter en fuld narkose på denne måde. Eftersom det er en narkose, der også anvendes på mennesker, ved vi også, at den ikke medfører tømmermænd i form af kvalme eller hovedpine. Ofte er hundeejeren næsten i tvivl, om hunden rent faktisk har været rigtig bedøvet.

Til mindre indgreb, eller f.eks. røntgenfotograferinger, vælger vi af og til en bedøvelse, som ikke er så dyb. Her bruges Domitor, som er meget afslappende for kroppen, samt en lille smule plegicil og metadon. Her gives en injektion med Antisedan, når vi er færdige med det, vi skal gøre. Det modvirker effekten af Domitor, så hunden vågner op igen efter 10 - 15 minutter.

Kattebedøvelse:

Katten vejes, og der lyttes til lunger og hjerte. Katte kaster let op, og næsten alle typer narkosemidler medfører kvalme. Derfor er det rarest (for alle parter, ikke mindst katten) at katten ikke har haft adgang til mad i ca 8 - 10 timer før narkosen. Den må gerne have drukket vand.

Der injiceres en blanding af Domitor og Ketalar. Domitor er meget sløvende, og Ketalar får kroppen til at slappe af, så disse to typer medicin supplerer hinanden godt. Normalt gives injektionen i låret. Her er en stor muskel, så medicinen kommer ind i blodfyldt væv, men vi er ikke nødt til at stresse katten ved at skulle fiksere den for at injicere medicin ind i en vene. Ofte mærker katten ikke, den får injektionen, men en kat, der reagerer, har mulighed for at smutte ind i transportkassen og sidde der og falde i søvn.

Når indgrebet er overstået, gives en smertestillende injektion, samt en injektion med Antisedan, som modvirker bedøvelsen. Herved sker opvågningen hurtigt, og katten er så kort tid som muligt i den ubehagelige fase, hvor den føler sig svimmel og ude af stand til at styre sine bevægelser.

Der kan være årsager til at vælge en anden type bedøvelse. F.eks. kan vi anvende den samme, som er beskrevet under hundebedøvelse med propofol og inhalationsanæstesi. Det gør vi især ved meget langvarige indgreb.

Ilderbedøvelse:

Ildere (eller fritter) bedøves ligesom katte. Medicinen afmåles ligeledes efter deres vægt og almentilstand.

Bedøvelse af marsvin, kaniner og andre gnavere:

I princippet er bedøvelsen magen til kattebedøvelse, idet det er de samme stoffer, der anvendes, dvs Ketalar og Domitor. Dosis er dog væsentlig forskellig fra den dosis, der anvendes til katte. Alle gnavere vejes, og dosis er nøje afmålt efter vægten.

For gnavere gælder, at de ikke skal fastes inden bedøvelsen.
De afkøles let, så vi er særdeles opmærksomme på dette forhold, og lader dem ligge med varmepude under opvågningen.

Fugle og krybdyr er vi sjældent udsat for at skulle bedøve, idet de sjældent har lidelser, der kræver kirurgiske indgreb. Skulle det være nødvendigt, afpasses bedøvelsen nøje efter dyreart , vægt mv.

Blodprøve før bedøvelsen:

Hvis din hund eller kat skal bedøves, vil vi tilbyde at undersøge en blodprøve og evt. også en urinprøve før narkosen.

Hvis hunden eller katten er frisk og kvik, og midt i livet, altså hverken særligt ung eller gammel, så kan du sagtens vælge at sige, du ikke ønsker disse undersøgelser.

Er hunden eller katten derimod lidt op i alderen, er det en god ide at få foretaget prøverne, uanset hvordan almentilstanden er.

Er der symptomer som f.eks. øget drikkelyst, vægttab, træthed, ændret appetit eller andet unormalt, så vil vi fra klinikkens side stærkt anbefale, at vi får under søgt en blodprøve inden narkosen.

Hvorfor skal det gøres?

Der kan være mange grunde til, at dyret skal bedøves. Af og til er det uopsætteligt, og bedøvelsen skal ske uanset, hvad en blodprøve viser. Andre gange kan man vælge at udsætte operationen eller tandbehandlingen, hvis blodprøven viser, der er noget i vejen, som vi kan rette op på.

Vi vil med blodprøven dels kunne vurdere, om narkose indebærer øget risiko, og om vi skal træffe særlige foranstaltninger (f.eks. give væske i drop under bedøvelsen, eller vælge en anden bedøvelsesmetode end først planlagt).

En narkose betyder altid, at der er nogle bedøvelsesmidler, der skal ind i kroppen. Disse stoffer skal nedbrydes og udskilles. Her er lever og nyrer involveret. Derfor er det vigtigt at vide, om lever og nyrer fungerer godt. Det vi kalder ”profil før narkose” indeholder derfor altid test af leverfunktion, nyrefunktion, og så måler vi også blodsukkeret.

Vort mål er, at dyr, der skal i narkose, klarer det så godt som muligt. Vi bedøver så skånsomt, vi kan, og ønsker, dyrene vågner op så hurtigt og så roligt som muligt.