|
Der er nogle genetikere ved et universitet i Davis, USA, som arbejder for at klarlægge arvegange for diverse sygdomme. Dette f.eks. nu for sygdommen FIP (Feline Infectious Peritonitis).
Det skal her kraftigt understreges, at det er en sygdom, som kan angribe alle katte, men man har valgt en afgrænset gruppe af katte at lave undersøgelsen på, for at kunne trække oplysninger fra stamtavler, som har en sammenhæng.
Vi har hidtil vidst, at FIP er en smitsom kattesygdom, som især ses hos unge katte, og de starter ofte med at have diarre. Katte har ofte fået FIP efter en stressende periode, og derfor ses det jævnligt bryde ud nogen tid efter flytning, avl, udstilling med mere.
Smitstoffet er et coronavirus. Det er et virus, som findes i rigtigt mange katteopdræt, og er umulig at gardere sig imod at få i huset. Dette virus giver ofte til en start dårlig mave. Af og til så dårlig mave, at der skal dyrlægehjælp til, med antibiotikabehandling, diæt mv. Coronavirus kan så hos katte, der har en genetisk konstellation, som disponerer for det, ændre sig (mutere) til FIP virus. Og så begynder problemerne. Mutationen er "personlig" for hver kat, og det er her, forskerne håber at kunne finde ud af, hvorfor nogle katte kan få sygdommen, og andre ikke. Katte kan gå længe med FIP, før de bliver rigtigt syge og dør af det.
Sygdommen forekommer i en våd form og en tør form. Symptomerne er for den våde FIP's vedkommende, at katten bliver sløj, virker mager, og får en stor væskefyldt mave. Den tørre form for FIP er der mange forskellige symptomer på. Typisk er det en kat, som ikke rigtigt vokser som forventet, og som ikke er helt så legesyg, som en killing plejer at være. Hos nogle få har vi set slingerhed på bagparten som et symptom. Katten ender med et stadium, hvor den får så mange problemer, at den enten dør af sig selv eller bliver aflivet.
Nogle katte er sunde og fine, indtil de på et tidspunkt er udsat for stress, f.eks. i forbindelse med udstilling, parring, salg, operation o.lign.
Sygdommen bryder for langt de flestes vedkommende ud inden 1 års alderen, og kun ganske få tilfælde er set op til tre års alderen.
I 2009 har vi på klinikken desværre konstateret FIP på alt for mange katte, nærmere betegnet 11 individer.
Diagnosen stilles kun meget sjældent udelukkende på de kliniske symptomer, men en blodprøve kan som oftest afgøre tvivlsspørgsmålene. Det er ikke kun FIP-titeren, vi ser på, men mange andre værdier, der skal passe som et puslespil, før vi stiller denne alvorlige diagnose.
|
|
Her ses udtagelse af en prøve med en lille børste. Man kan sagtens bruge vatpinde. Forskerne beder om min. 4 vatpinde, rullet godt rundt i munden, gerne i kinden. De skal lufttørres, og lægges i en kuvert, og sendes til forskerne i UC Davis, Californien. Hvis man som opdrætter tager prøverne hjemme, sendes de til klinikken. Vi samler sammen og sender afsted i portioner. |
|
Undersøgelsen:
Det er en anonymiseret undersøgelse. Ingen får noget at vide om enkelte dyr. Opdrættere kan derfor trygt lade deres kat afgive DNA.
Rent praktisk drejer det sig om at få taget en børsteprøve af mundslimhinden.
Det er ganske smertefrit for katten, idet en ganske lille børste eller vatpind ført ind på indersiden af kinden let får fat i materiale nok til undersøgelsen. Og så bliver der taget en kopi af stamtavlen, så man kan sammenholde resultaterne og se, om en arvegang kan fastlægges. |
